Historien
Det skal ikke være nogen hemmelighed,
at Sportsjournalisternes Golf Klub er en anelse stolt
af den landsdækkende hold-juniorturnering, som vi introducerede i
1972, og som - med undtagelse af 1973 - har været spillet hvert år
lige siden.
Ideen blev (vistnok) oprindeligt født af vort udmærkede medlem,
den tidligere fodboldmålmand - mange år hos B 1903 og mange gange
reserve for Henry From på landsholdet - Jørn Larsen
(i vores terminologi Larsini), som med hjemmebane i
Helsingør var blevet totalt grebet af golfspillet. Ved siden af sit
eget spil - og selvfølgelig sit farverige arbejde på BT's dengang
meget livlige sportsredaktion - var han begyndt at arbejde som
juniorleder i Helsingør Golfklub.
Dengang var golf noget andet end i dag. Der var ikke meget mere
end 4.000 golfspillere i hele kongeriget, og i sagens natur var
langt de fleste velsituerede (som det hed!) mænd i deres bedste
alder, som havde mulighed for at transportere sig ud til de få
eksisterende golfbaner, som i sagens natur lå lidt uden for
alfarvej.
Men golfbanen i Helsingør lå ganske tæt på byen, og golfklubben
havde fået lokket nogle af de mange fodboldspillende skoledrenge
til at gribe cyklen og slå et smut forbi golfbanen for at snuse til
det lille spil. Derfor havde Helsingør et relativt stort antal
juniorer - som altså i slutningen af 1960'erne fik et par
entusiastiske ledere: Ovennævnte Jørn Larsen og den
kendte håndboldspiller og danselærer Arne Sørensen -
i vores terminologi Rumbakongen - som også blev et af
vore skattede medlemmer.
På dette tidspunkt i historien var det sportslige niveau i
Danmark i stort set alle sportsgrene på et niveau, så sportspressen
uge efter uge var henvist til at hyldefantastiske
bronzemedaljer og hæderlige nederlag. Der var -
objektivt set - ikke meget at råbe hurra for. Den meget lille og
helt upåagtede golfsport havde dog ind imellem haft nogle ganske
flotte resultater - bl.a. et par skandinaviske mesterskaber
til Niels Elsøe og Niels Thygesen - den
senere økonomiske vismand, formand for Københavns Golf Klub og for
Dansk Golf Union.
Men helt generelt var dansk idræt gennemsyret af hæderlige
tabere!
Det var Larsini ved at blive godt træt af. Derfor
gik hans idé ud på, at vi skulle gøre en indsats for at spotte
danske golftalenter på et tidligt tidspunkt, og vi skulle gøre dem
til vindere! Og det var baggrunden for,
at Sportsjournalisternes Juniorturnering blev
designet, som den blev - et design som har fulgt den lige
siden.
Men hvorfor skulle Sportsjournalisternes Golf Klub
overhovedet beflitte sig med den slags? Var golfen for os ikke bare
en ny måde at røre os lidt på, når vi nu ikke længere havde knæ
eller alder til at gøre os på diverse fod- og håndboldhold?
Hvorfor nu
det?
Jo, dét var golfen - men det fantastiske var, at vi alle
lynhurtigt blev så grebet af vores nye spil, at vi
begyndte at sætte det højere end vores oprindelige sportsgrene. Og
vi blev også hurtigt - flot hjulpet af nogle fremsynede ledere
iDansk Golf Union, først og fremmest den glade
bogtrykker Jens Kampmann - enige om, at golfsporten
var et reelt stedbarn i danske medier og derfor var ukendt for
stort set alle danskere.
Derfor blev vi grebet af en pædagogisk trang til at gøre
omverdenen opmærksom på de store sportslige og sociale udfordringer
og glæder, golfsporten indeholder.
Og netop derfor blev to af formålene for vores
forening "… at udbrede kendskabet til golfspillet
i Danmark" og "…at stimulere ungdommens interesse for
golfspillet". Disse to formål står stadig øverst i vores
formålsparagraf.
En lille sidebemærkning, som ikke har så meget med
juniorturneringen at gøre: Dengang var der virkelig
politisk modstand mod golfspillet i dette land (natur-vandaler, de
rige svin mmm), så det var ingenlunde nogen let gang på jorden at
overbevise redaktører om, at et godt dansk resultat eller
etableringen af en ny golfbane fortjente andet end stærkt negativ
omtale. Holdningen hos flertallet af befolkningen ændrede sig først
rigtig mærkbart hen mod midten af 1980'erne.
Så med denne baggrund mente vi, at det ville være en god idé at
etablere en landsdækkende turnering for de største talenter i
golfklubberne. Og i overensstemmelse med vinder-ideen, blev det til
en scratchturnering, hvor det ellers så socialt fremmende
handicapsystem blev sat ud af kraft. Vi ville fremelske de absolut
bedste.
Kludekræmmeren
introduceres
Initiativet blev indgående beskrevet i DGU's blad GOLF i
novemberudgaven 1972. Forfatteren var bladets
redaktør Jørgen Krøll - som også blev et af vore
mangeårige medlemmer. Her er et lille uddrag:
"Sportsjournalisternes Golf Klub er med sine tredive
medlemmer så glad for den megen velvilje, de møder overalt i de
danske klubber, at de gang på gang gør en fin indsats for at hjælpe
dansk golf og navnlig golfungdommen. Men jeg ved ganske bestemt, at
alle sportsjournalisterne - uden at skele til noget professionelt -
glæder sig over hver lille tjeneste, de kan gøre dansk
golf.
I efterårsferien havde de i samarbejde med Dansk Golf Union
og med golfentusiasten Kai Ginsborg, arrangeret en helt ny form for
holdmatch, som foregik på 23 af landets golfbaner på samme tid med
første start fredag den 20. oktober kl. 9 i så skønt vejr, at
succes'en var sikret for de 213 deltagere.
Førstepræmien bestod i en rejse til England, hvor
tremandsholdet vil få lejlighed til at deltage i en åben
juniorturnering og derefter mulighed for at overvære en del af
British Open i sommeren 1973…
Herefter detaljer om turneringens afvikling.
Og her hører vi for første gang navnet Kai
Ginsborg, uden hvem det hele ikke var blevet til noget. Kai (i
vores terminologi Kludekræmmeren, fordi han ejede og
drev "DERES" tøjkæden) var en passioneret golfspiller i Helsingør
også med stor interesse i at skabe nogle vindere, som senere også
ville kunne blive vindere i erhvervslivet. Derfor meldte Kai sig
som sponsor for den meget flotte præmie: Turen til
Storbritannien.
Kreativ
tænkning
Men der skulle tænkes en smule kreativt for at få turen på
plads. For dengang var der nogle meget skrappe amatør-regler, der
forbød spillere at modtage en krone i nogen som helst form for
støtte - med mindre de blev udsendt af deres klub til en
holdturnering. Derfor blev præmien designet som en rejse med det
formål at spille mod en britisk klub - og når man så alligevel var
derovre, kunne man jo lige så godt kaste et blik på verdens største
golfturnering med dets store opbud af verdensstjerner (hvilket
dengang absolut ikke var dagligdags kost for danske golfspillere!).
Det var jo dét, der var det egentlig formål med turen: De unge
vindere skulle studere, hvordan alle disse vindere fra hele verden
førte sig frem og prøve at overføre noget af dette til deres eget
spil.
Vi fik aldrig noget vrøvl med dette "kreative" arrangement -
formentlig fordi DGU selv havde været med til at tænke, og fordi
vinderne rent faktisk hvert år siden har spillet en match mod et
britisk klubhold - noget som de danske spillere gennem årene har
lært meget af. Mange af Danmarks senere mest kendte golfspillere
fik deres internationale dåb som vindere
af Sportsjournalisternes Juniorturnering.
Vi skylder Kludekræmmeren en stor, stor tak - også
fordi han i særlige tilfælde senere i historien med kort varsel
trådte til, når vi manglede en sponsor til et af vores
arrangementer. Dette var årsagen til, at Kai Ginsborg
i mange år var æresmedlem af vores forening.
Pudsigt nok blev juniorturneringen ikke spillet året efter den
succesrige start. Da der ved fristens udløb kun havde meldt sig
godt 100 deltagere, konkluderede Jørn Larsen, at
interessen for at skabe vindere åbenbart ikke eksisterede i de
danske golfklubber, og vi aflyste turneringen. Men det ville
klubberne trods alt ikke have siddende på sig, og turneringen har
været spillet hvert år siden. Undervejs har den skiftet fra 4-mands
til 3-mands hold - men ellers har den kørt stort set uændret.
Siden 2004 har NYKREDIT været sponsor for
turneringen, som passer perfekt ind i virksomhedens overordnede
strategi som hovedsponsor for Dansk Golf Union.
jøp