Ikast-drenge på St. Andrews

Ikast-drenge på St. Andrews
Udsendt d. 20. juli 2010

For de tre vindere af Nykredit og Sportsjournalisternes Golf Klubs juniorholdturnering 2009 blev turen til The Open på St. Andrews en meget stor oplevelse...

Tekst og foto: Hans Grønfeldt
Det begyndte ellers ikke så godt for Nicolaj Norman Hansen, Nikolai Kristensen og Emil Søgaard samt deres holdkaptajn Thomas Poulsen, alle fra Ikast Golf Klub. Da de mandag den 12. juli stod i Edinburgh manglede de både kufferter og golfbags. Norwegian havde garanteret at bagagen kom
sikkert fra Karup via København til Scotland, men sådan kom det ikke til at gå. Bagagen kom først fredag - fire døgn efter.

Matchen mod de tre skotske juniorer på Crail Golfing Society blev afviklet planmæssigt tirsdag formiddag, men ikast-spillerne måtte tage til takke med lejede køller fra proshoppen. Men Emil Søgaard og Nicolai Kristensen vandt deres matcher, mens Nicolaj Norman Hansen tabte sin. Så det blev dansk sejr på den vidunderlige linksbane. 

Derefter var der The Open på programmet. Verdensstjernerne blev iagttaget på såvel driving range som på banen.

- Det har været meget overraskende at se og opleve Tiger Woods, lød det i kor fra den talentfulde Ikast-trio.

- At være så tæt på ham havde vi kun drømt om. Men hele stemninger her i St. Andrews er noget helt specielt. Man kan ikke forestille hvordan det er at sidde på tribunen ved det 18. hul. Den modtagelse spillerne får skal opleves. Det gjorde vi, og derfor har det været det største hidtil indenfor golfsporten.

Nicolaj Norman Hansen var også med på det Ikast-hold, som også sidste år vandt turen til British Open.

- Men St.Andrews var anderledes end Turnberry. Her var vi midt i byen og det var særdeles spændende at være i "The Home of Golf".